Loven om tiltrækning – en vej til glæde

Bogen er skrevet af Jack Canfield, Mark Victor Hansen, Jeanna Gabellini og Eva Gregory. Bogen handler om den universelle lov, der siger, at lige tiltrækker lige, og at alt, hvad der dukker op i vores liv, er noget, vi selv har tiltrukket via vores tanker. Loven om tiltrækning kan få alle vores drømme og intentioner til at gå i opfyldelse, hvis den anvendes på den rigtige måde. Den kan bringe os langt mere glæde og overskud, end vi troede muligt. I bogen fortæller 35 mennesker om deres erfaringer, og hvordan loven har forvandlet deres liv fra modgang til medgang, fra problemer til løsninger og fra utilfredshed til tilfredshed. Beretningerne er meget forskellige, vi møder bl.a. fallerede forretningsmænd, mennesker på kanten af skilsmisse, rådvilde og en del, hvis liv er gået i stå.